Fotoalbum Bestyrelsen og trænerne Stævnetilmelding Om klubben Vedtægterne Tilskud fra klubben Nyhedsarkivet Mødereferaterne
Ungdomsstillingen A+B Ungdomsstillingen C Regler for ungdomsranglisten Seniorstillingen Regler for seniorranglisten
Hold 1: 2. division Hold 2: Serie 1 Hold 3: Serie 3 Hold 4: Serie 4 Junior B Yngre drenge A Damer Dame A
Opret indlæg på forsiden Ændre password mv. Øvrig administration

Her er beretningen til generalforsamlingen

Bestyrelsens beretning.

Dette er ikke en traditionel beretning, det er også et skrift med forskellige tanker fra databasen i min hjerne.

 

 

Denne beretning vil omhandle de sportslige resultater og de positive ting fra dagligdagen i klubben. Det gælder om at være positiv – negativitet dræner en for kræfter og motivation. Jeg tror på at det giver energi, hvis man hver aften finder tre gode ting fra dagens løb og tænker på dem og glemmer de negative ting – for dem kan man alligevel ikke bruge til meget. Og hvilke tre godt ting fra den nu afsluttede sæson er så værd at nævne:  

  1. Vi har det godt socialt sammen, når vi er ude i klubben
  2. Sportsligt klarer vi os OK
  3. Vi har en god træner, der tager sig godt af ungdommen og er populær hos dem.

Lad os tænke positivt og fremadrettet – modsat fortiden kan man gøre noget ved fremtiden!  

Det sportslige
Holdene:
Det var sæsonen hvor vore to bedste hold rykkede en række ned. Vi måtte konstatere, at vi med den aktuelle spillertrup ikke var gode nok til at tåle afbud gr. skader (Søren og Dennis) manglende motivation (Dennis). Dertil kom at Lars rent helbredsmæssigt ikke var på toppen. Det betød at vi ikke var i stand til at skaffe os flere points i 1. division, hvor det var for mange uafgjorte og 6-8 nederlag. Sabine og Jes gjorde det glimrende, men det var ikke nok. Det gik selvfølgelig ud over 2. holdet, som måske med fuld styrke kunne have reddet sig, men endte klart sidst i 2. division. I flere kampe måtte de stille op med 3 spillere og reserver fra serie 1 holdet. Efter en dårlig start fik serie 1 holdet spillet sig op i løbet af sæsonen og endte i den bedste halvdel. Der blev spillet med stor gejst og de kæmpede godt. Serie 3 holdene klarede sig fornemt med to 1. pladser og en 3. plads i hver sin kreds. Desværre røg begge vore deltagere hurtigt ud i kredskampene med uafgjort 5-5 – men med dårligere sætscore end modstanderne.  
Vi har så næste sæson et hold i 2. division, et i Østdanmarksserien, et i serie 1, to i serie 2 og et i serie 3. Det vil være en udfordring at kunne skaffe spillere til alle disse hold. Sabine og Dennis spiller næste sæson i Hillerød og så må vi se om Søren er kommet sig over sin skulderskade. Vi skal bruge minimum 23 spillere til disse hold + reserver.  
I Veteran Danmarksturneringen havde vi to hold med. i 50 års rækken blev det til bronze for Jes og Lars, mens Per og Jørn spillede sig til en sølvmedalje.  
Hos ungdommen tilmeldte vi to hold. Vores Yngre drengehold kom i A rækken og det havde vi store forventninger til. Men desværre kom Lucas til skade med sin hånd og var først spilleklar lige før jul. Og så kom Rasmus og fortalte, at han medio januar skulle flytte til Bornholm. Og så smuldrede holdet. Det gennemførte turneringen ved hjælp fra pointstævnespillerne. Derimod var forventningerne til junior/drenge holdet ikke store fra starten. Men så kom Andreas tilbage, og så var det et tophold i B rækken. De vandt alle deres kampe i kredsen, vandt semifinalen om mesterskabet og spillede 5-5 i finalen mod Jernløse. Desværre endte det med 15-15 i sæt og med minus to bolde. Surt.  

Det individuelle:
Når det drejer sig om deltagelse i ØBTU og DBTU mesterskaber, så er vi med fremme. Således klarede vi at vinde klubpokalen i både senior- og veteranrækkerne ved ØM og det væltede ind med medaljer her og ved veteran DM. Det er faktisk meget hyggeligt at være til stævner, når der er klubkammerater til stede, så jeg håber at flere vil deltage næste sæson. Jes blev både dansk og østdansk mester i 50 års rækken i single, mens Yael blev østdansk mester i dame elite single.   Veteran DM

Så med et lidt begrænset deltagerantal alligevel et næsten optimalt resultat.  

Senior/Veteran ØM
Guld
Dame Elite single: Yael
50A single: Jes
50A double: Jes og Lars
70 single: Per
Old girls: Inger Jønsson
Dame klasse 3: Inger
Herre klasse 4: Kenneth
Sølv
Dame klasse 1 single: Yael
Dame klasse 1 double: Yael med Merete Hall, Virum
50A single: Lars
70 Single: Børge
Herre Klasse 4 double: Jørn og Peter
Bronze
Dame klasse 3 double: Inger og Rikke Skjødt, AIF
Mixed Elite: Yael og Henrik H
De mange medaljer samt to 4. pladser gav points nok i klubkonkurrencen til at Helsingør vandt de to pokaler, som man kan se i præmieskabet ude i klubben. Veteranpokalen vandt vi for 3. år i træk.  
Ungdoms
ØM
Guld U21 A double: Rasmus H og Samuel
Bronze Puslinge D single: Magnus Puslinge D double: Magnus og Victor  

Klubmestrene Single: Jes (selvfølgelig) Double: Jes og Lars Ungdom single: Samuel Ungdom double: Andreas og Mads Junior: Andreas Drenge: Christoffer Yngre drenge: Lucas Puslinge: Magnus.  Rangliste vinderne blev hos seniorerne Jes (igen igen) og hos ungdommen Andreas (igen igen)   Ja, det fyldte meget, men heldigvis for det. Det hører jo også med til det at spille bordtennis, at det er lidt sjovere, når man også vinder noget.  

Fremtiden Jeg synes at vi har en flok gode seniorer med et godt sammenhold. Den del af klubben fungerer godt som den har gjort i mange år. Det bliver spændende at se om det nye blod (2x Rasmus, Samuel og Kenneth) vil være i stand til at tage over, når alderen sætter sine fysiske grænser for ”de gamle” i klubben. Et 1. hold hvor kun Jes kan komme på kunne være en nærliggende fremtidsmulighed. Med hensyn til vore ungdomsspillere, så har vi som sædvanlig nogle talenter, vi må så håbe at de bliver ved, så at de begynder at opleve det sjove, når man rykker op i A rækkerne.  

Ungdomsafdelingen Det ser ud til, at vi kan få det antal ungdomsspillere, vi vil have. Vi startede midt i sæsonen med et fredagshold og straks var holdet fyldt op. Men vi skal være nogle flere til at klare opgaverne, det er for sårbart med kun 11/2 træner. Så enten skal vi finde en mere i klubben eller også må vi forsøge at finde en ude i byen. Men det kræves ikke kun flere trænere at have en interessant ungdomsafdeling, der skal også være flere ledere. Vi er der (seniormedlemmer, pensionisterne og forældrene), men det kræver lige at nogle melder sig til nogle små opgaver. Og hvad kan man så beskæftige sig med. I en ledig stund skrev jeg nedenstående bruttoliste – man behøver selvfølgelig ikke at vælge det hele.  

Planlægning – sæson 2011-2012 – Ungdom i Helsingør BTK.
  
Aktiviteter
1)     Træning to gange om ugen
2)     Specialtræning 1 gang hver 2. uge for de bedste 12-14 spillere
3)     Deltagelse på turneringshold for denne sæsons pointstævnespillere + nuværende holdspillere
4)     Deltagelse i pointstævne for nye spillere
5)     Deltagelse i udvalgte stævner for relevante spillere (stævnetrup) punkt 3 og 4 spillere
6)     Klubtur til udvalgt stævne for stævnetruppen m. leder/forældre
7)     Alle punkt 3 og 4 spillere skal spille i den nye klubtrøje – trøjesponsor skal findes
8)     Specialarrangementer i klublokalet på lørdage/søndage alt efter hvad der er af ressourcer – eks. små turneringer mod Hornbæks tilsvarende ungdomsspillere
9)     Der forsøges etableret en ungdomsgruppe med trænere/forældre.  

Træning to gange om ugen

  Der skal forsøges at finde sponsorer til trænerudgiften – gerne den samme sponsor til trøjer og træner

Specialtræning en gang hver 2. uge for de bedste 12-14 spillere

  Deltagelse på turneringshold for nuværende pointstævnespillere og holdspillere.

  Deltagelse i pointstævne for nye spillere

  Deltagelse i udvalgte stævner for relevante spillere (stævnetrup).

  Klubtur til udvalgt stævne.

  Alle hold- og pointstævnespillere skal spille i den nye klubtrøje.

  Specialarrangementer i klublokalet på lørdage/søndage

Der forsøges etableret en forældregruppe med trænere/forældre

Pensionistafdelingen.
Pensionistafdelingen kunne her i foråret fejre sit 10 års jubilæum. Fra en beskeden start med 12-14 medlemmer er vi i 33 medlemmer. Vi mødes to gange om ugen. og der møder normalt 20 til 25-pensionister hver gang Vi hygger os med bordtennis og et godt socialt samvær. Vi er lidt stolte over, at flere af pensionisterne deltager på klubben turneringshold, ligesom de som tidligere nævnt har vundet medaljer ved veteran mesterskaberne. Desværre har vi kun et kvindeligt medlem, og hun ser gerne, at der kommer flere kvindelige medlemmer.  

Afslutning
Her vil jeg være traditionel. Jeg vil derfor sige tak til bestyrelsen, til Allan for hans fortræffelige arbejde med hjemmesiden, til Jes for at holde styr på pengene og ranglisteturneringen og til mig selv for at jeg stadig føler mig motiveret til at have med ungdomsspillere at gøre. Herudover et kæmpe tak til Yael for hendes indsats for klubben, uden hende havde vi ikke den ungdomsafdeling, vi har i dag. Tak til Lars for hans glimrende vand og øl arbejde. Tak til Rasmus Olsen for at han har været træner et par gange om måneden – det er han faktisk god til!
Til slut tak til Knud for arbejdet med pensionisterne – og til lykke med DBTU’s sølvnål i anledning af pensionisternes 10 års jubilæum.  

Peter Tranto, fungerende formand.